Trunte Lunte i dagplejen

Dagplejebørn elsker Trunte Lunte. Hun er sjov, afspejler hverdagen og udvikler børns sprog.

Dagplejer Hanne Dahlerup fra Herning bruger Trunte Lunte bøgerne på to måder.

- Ofte læser vi bøgerne, og snakker om det vi ser i bøgerne. Mine børn elsker bøgerne, fordi Trunte Lunte er så sjov, og gør nogle sjove ting. Andre gange laver jeg dialogisk læsning over den samme bog en hel måned, hvor vi så har vores kuffert, med alle tingene i, som passer lige til den bog. F.eks. Trunte Lunte holder jul.

Til dialogisk læsning bruger dagplejen dukkerne og en kuffert med ting, som ses i bøgerne. Her Hannes julekuffert med nisser, juletræ og  gaver og bogen Trunte Lunte holder jul.
Til dialogisk læsning bruger dagplejen dukkerne og en kuffert med ting, som ses i bøgerne. Her Hannes julekuffert med nisser, juletræ og gaver og bogen Trunte Lunte holder jul.

Hanne Dahlerup fortæller, at børnene også er vilde med dukkerne. Hun fik et par specialudgaver med nyt tøj, da hun købte bøgerne. Tøjet er lavet af studerende på beklædningshåndværker uddannelsen på Via University College - Campus Herning, som led i deres uddannelse.

20 år med Trunte Lunte

Forfatter og udgiver af bøgerne, Anne Moulvad, har gennem årene udviklet Trunte Lunte bøger til at blive et univers.
- Først var det hjemmelavede primitive hæftebøger, så blev det til rigtige bøger, så kom der apps, tegninger, sange og så plysdukke-udgaverne af Trunte Lunte og Bamse. Jeg har hele vejen igennem forsøgt at samarbejde med studerede. Først med illustrator Anne Louise Laugesen, som var studerende på animationsværkstedet i Viborg, senere i udviklingen af en App, og her sidst til tøjproduktion, fortæller Anne Moulvad, som oprindeligt skrev historierne som 20-årig til sin 17 år yngre søster.

Dagplejer Hanne Dahlerup med sine fire dagplejebørn, Laura, Valdemar, Felix og Veronika.
Dagplejer Hanne Dahlerup med sine fire dagplejebørn, Laura, Valdemar, Felix og Veronika.

Dialogisk læsning

De første spadestik til de første fire Trunte Lunte bøger blev taget i 2004. Dengang kendte få til begrebet dialogisk læsning, men det er siden blevet en fast arbejdsmetode i dagtilbuddet til udvikling af børns sprog. I modsætning til traditionel oplæsning, hvor den voksne læser, og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber sproglig interaktion med barnet under læsningen, og her viste Trunte Lunte bøgerne sig at være oplagte.

Det startede med hjemmelavede hæftebøger. I dag findes der 12 bøger, app, sange og dukker i Trunte Lunte universet.
Det startede med hjemmelavede hæftebøger. I dag findes der 12 bøger, app, sange og dukker i Trunte Lunte universet.

 
- Bøgerne har vist sig at være langtidsholdbare. For nylig sad jeg på en bogmesse, og en ung pige på 18 år fik øje på Trunte Lunte, og udbrød spontant; Neei, Trunte Lunte!. Det var mine yndlingsbøger som barn. Jeg elskede dem, og hvor har jeg læst dem mange gange.
Så giver alt mening, især også, når der kort efter kommer en pige på 3 år, som også kender Trunte Lunte, og rykker sin mor i armen, for at få plysdukkerne med hjem, fortæller Anne Moulvad.

Set er 20 år siden Anne Moulvad etablerede Forlaget Trunte Lunte. Her er hun på messe med Trunte Lunte i 2024.
Set er 20 år siden Anne Moulvad etablerede Forlaget Trunte Lunte. Her er hun på messe med Trunte Lunte i 2024.

Dagplejer Hanne Dahlerup har brugt bøgerne gennem mange år. Lige nu har hun fire børn under 2 år, som er i gang med at lære Trunte Lunte at kende. Hendes erfaring er, at når børnene nærmer sig børnehavealderen, så kan de bøgerne udenad, og de er vilde med Trunte Lunte og Bamse, og synes hun er virkelig sjov at være i selskab med, oplyser Hanne Dahlerup, dagplejer i Herning.

Trunte Lunte bøgerne studeres af børnene, som er knap 2 år.
Trunte Lunte bøgerne studeres af børnene, som er knap 2 år.